Spring til indhold

Vældegårdsvej

Vældegården var en bondegård, der lå i udkanten af parken ved Bernstorff Slot.

Gårdens navn har måske noget at gøre med kildevæld.

Indtil 1900 var vejen en del af Gentoftegade – eller Gentoftevejen, som den kaldtes dengang.

Vældegård lå tidligere i Gentofte landsby, men var én af de gårde, der i 1770’erne flyttede ud på sin mark.

Gården brændte i 1844, men blev genopført og var fra 1884 Vældegårds Kvindeskole, ledet af højskoleforstander Rasmus Hansen og hans kone. Skolen uddannede især kvinder indenfor husholdning.

Tidligere kaldtes vejen også for Brødrehøjsvej efter to oldtidshøje, der ligger omtrent hvor Vældegården lå. Højene hed nok oprindeligt Brødhøj, fordi den jord de ligger på, gav afgifter til Gentofte Kirke, som blev brugt til at købe brød til altergangen.

Ejendommen Brødrehøj, der ligger overfor højen, var beboet af prinsesse Margrethe af Bourbon-Parma, som var datter af Prins Valdemar,

På Brødrehøj ligger forfatteren Carit Etlar (1816-1900) og hans hustru Olga Augusta Schultz (1853-1927) begravet. På gravstedet står en buste af Etlar, der er udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen.

Etlar boede i villaen på Vældegårdsvej 25.