I 1782 blev der opført et landsted ved Bagsværd Søs sydside. Arkitekten var Joseph Bernhard Guione (1746-1808), som var én af bygmesteren Caspar Frederik Harsdorffs elever.
Bygherren var Th. Holm de Homskiold, der arbejdede som kabinetssekretær hos enkedronning Juliane Marie.
Efter at have haft en lang række ejere gennem 1800-tallet, blev Aldershvile i 1897 købt af Angelica Perri, som var enke efter en velstående englænder. Hun gik under navnet “grevinden fra Bagsværd”
Angelica var nu gift med sportsmanden William Ewans. Aldershvile brændte imidlertid ned i 1909 og parret måtte flytte til Vesterbro.
“Grevinden” nedsatte sig som pantelånerske, og tog i 1914 sit eget liv.
Aldershvile blev aldrig genopbygget, og her siden branden ligget hen som en ruin. Ruinen er fredet.