Torvet har sit navn efter Bispegården, hvor biskoppen i Københavns Domkirke havde sin residens. Gården lå på hjørnet af Nørregade og Studiestræde.
Pladsen overfor indgangen til Vor Frue Kirke opstod efter englændernes bombardement af København i 1807, hvor en række huse brændte ned. Kirkens arkitekt, C. F. Hansen (1766-1845), ønskede ikke at de skulle genopføres, men at det frie udsyn til kirken blev bevaret.
Her lå tidligere en større gård, hvor der var bageri. Det er blevet fortalt, at det er dette bageri der synges om i “Der bor en bager i Nørregade” – men det er næppe rigtigt.
Det var også C. F. Hansen, der tegnede huset på pladsens vestside, men det blev revet ned omkring 1899, hvor Studentersamfundet i stedet opførte en borglignende bygning.
“Borgen” var tegnet af Emil Jeppesen (1851-1934) og Carl Thonning (1855-1926), men blev allerede i 1918 solgt til Handels- og Kontoristforeningen, som fik den bygget om til dens nuværende udseende.
Først i 1943 fik pladsen sit navn.
Samtidig blev der opsat en obelisk til i anledning af 400-året for reformationen, udført af Max Andersen.
På obelisken er der fire relieffer, der viser scener fra reformationen i Danmark. Her ses herredagen i 1536, hvor Reformationen besluttes. Mødet fandt formentlig sted på Gammeltorv, ikke så langt herfra.
