Havn var navnet på den bebyggelse, der lå ved stranden før opførelsen af Københavns Slot. Havn var formentlig grundlagt i vikingetiden.
Ved Gammel Strand er der fundet spor efter bebyggelse fra den tidlige vikingetid i 700-årene. Det er måske den ældste, bebyggede plads i København.
Stedet er strategisk velbeliggende i forhold til Øresund. Det er beskyttet bag Amager og de holme, der lå i farvandet udenfor.
Havn lå gunstigt i forhold til de handelspladser, som opstod ved Øresund i forbindelse med sildefiskeriet.
Handelspladsen lå formentlig lige nord for Vandkunsten og langs Gammel Strand. Den har nok i begyndelsen været en sæsonhandelsplads, der omkring 1200 er udviklet til en permanent bebyggelse, under navnet Købmændenes Havn.
Der er ikke fundet nogen spor af den allertidligste handelsplads, men dog spor efter mennesker, der har boet her. I 1100-årene får Havn en befæstning i form af en halvkredsvold, der har været otte meter bred og 1,5 meter høj og på toppen forsynet med træpalisader. Foran volden har der været en vandgrav. Denne befæstning bliver dog sløjfet omkring år 1200.
I 1160 overdrager kong Valdemar den Store byen Havn og dens borg til biskoppen i Roskilde, Absalon. Med i overdragelsen er også en række byer i Københavns omegn.
Den ofte fortalte historie om, at Absalon grundlagde København er altså ikke rigtigt. Snarere fik Absalon lov til at bo i udkanten af byen, da han flyttede hertil.
Absalons første bolig på stedet var tæt på havnen, og måske lå hans gård i Vingårdsstræde tæt på Kongens Nytorv. Først senere – nok omkring 1167 – begynder han at bygge en egentlig befæstet borg på Slotsholmen.