I 1606 udlagde kong Christian den 4. et nyt torv i forbindelse med det eksisterende Gammeltorv. På det nye torv blev opført en kombineret rådhus- og retsbygning.
Oprindeligt har retsmøderne nok været holdt udendørs. Byens ting nævnes i en kilde fra 1254.
I 1300-årene blev der opført et rådhus ved siden af Vor Frue Kirke og indtil 1479 lå rådhuset i Nørregade, på hjørnet af Studiestræde, hvor bispegården nu ligger.
Rådhuset blev nu flyttet til Gammeltorv. Det var det såkaldte ”Kong Hans’ rådhus”. Under Rådhuset var der en vinkælder – stadskælderen – eller ”ratskeller” som det kendes fra mange tyske byer. Det var kun de dyre drikkevarer, der blev udskænket her, så det var kun de mere velstående borgere, der kom i kælderen.
I rådhuskælderen lå også byens fængsel.
Bagved rådhuset lå en række bygninger, hvor byens ansatte boede. Det var f.eks. borgmesteren, bysvendene (datidens politibetjente) og skarpretteren.
I 1606 besluttede kong Christian den 4. at hele karréen hvor rådhuset lå, skulle rives ned, og der skulle bygges et nyt rådhus. Det blev bygget i nederlandsk stil og lå frit på torvet mellem Gammel- og Nytorv.
Fra 1659 mødtes rådet af 32 mænd i rådhusets rådstue. Forsamlingen blev fra 1840 til Københavns Borgerrepræsentation.
I den nærliggende Slutterigade lå byens fængsel – eller slutteri, som bl.a. blev brugt som gældsfængsel.
Rådhuset brændte i 1728 og blev genopført. I 1795 brændte det igen, og i stedet for endnu engang at genopbygge, brugte man det nyopførte Københavns Domhus som rådhus, da det stod færdigt i 1816.
På Nytorv stod fra 1627 byens kag, dvs. et rettersted, indtil 1780. Tidligere stod den på Gammeltorv.
Der var også opsat et skafot, som blev brugt til selve henrettelserne (se billedet øverst på siden). Her udførtes straffe som brændemærkning eller kagstrygning, dvs. piskning.
Forbrydere blev også halshugget her. I 1705 f.eks. en ung kvinde, der havde født et barn i dølgsmål.
Den sidste henrettelse på Nytorv fandt sted i 1758, hvor to mænd, der havde forfalsket værdipapirer til en værdi af 34.000 rigsdaler, blev hængt.
Der er på torvet nedlagt en mindeplade på stedet, hvor kagen stod.
Nytorv var også handelstorv på de to officielle torvedage, onsdag og lørdag. Her kom bl.a. slagterne fra Vesterbro, som ikke måtte slagte dyrene inden i byen, men gerne køre kødet ind til salg.
Slagterboderne blev senere flyttet til Gråbrødretorv og Nikolaj Plads.
Ud mod Nytorv, men med adresse Frederiksberggade 1, ligger en imposant bankbygning, opført 1904-1908 for Københavns Grundejerbank. Arkitekten var Victor Nyebølle (1862-1933).
Nytorv 5 (herover) blev opført i 1794 og er tegnet af billedkunstneren Nicolai Abildgaard (1743-1809). Bygherren var direktøren for Den Kongelige Grønlandske Handel, Hartvig Frisch.
I huset har der senere været telefoncentral og redaktion for Dagbladet Børsen.
De store gadelygter, der står på torvet, er opsat i 1858, og skænket af det engelske ”Gas and Water Works”, der opførte Københavns Gasværk.
Ved at indføre gas til belysning kunne man udskifte 1800 gamle tranlygter.
