Spring til indhold

Sturlasgade

Som de fleste andre gader på Islands Brygge er Sturlasgade opkaldt efter en figur fra de islandske sagaer.

Sturla Tordson (1115-1183) var høvding og far til Snorre Sturlasson, der har givet navn til Snorresgade.

Sturlasgade ligger i Islands Brygges industriområde, og har derfor udelukkende bygninger til erhvervsformål.

I Sturlasgade 14 (billedet herover) lå fra 1935 juvelerfirmaet A. Michelsen, der oprindeligt var grundlagt i 1841 i Gothersgade. Firmaet fremstillede bl.a. ordener til kongehuset.

I gaden lå fra tiden omkring 1. Verdenskrig en række industrivirksomheder, f.eks. blyantsfabrikken Viking i Sturlasgade 10-12 (herunder).

Langs Sturlasgade ligger Zeppelinhallen, som oprindeligt blev opført i Tyskland i 1880, hvor den blev brugt til bygningen af luftskibe (“Zeppelinere”).

Efter 1. Verdenskrig fik Tyskland forbud mod at fremstille krigsmateriel, og i 1920 blev bygningen skilt ad og genopført på Islands Brygge. Her fungerede den indtil 1980 som maskinværksted for Dansk Soyakagefabrik. Zeppelinhallen er i dag kontorbygning.