Flere gader i kvarteret er opkaldt efter fremtrædende personer i arbejderbevægelsen.
Vejen er opkaldt efter Adolph Frederik Charles Meyer (1858-1938). Han var aktiv i fagbevægelsen og medstifter af Socialdemokratiet.
Tidligere lå i dette område Københavns Flydedok & Skibsværft.
Ved A. C. Meyers Vænge ligger en afdeling af Aalborg Universitet. De to bygningskomplekser ud mod Frederikskaj er forbundet med en gangbro henover et tidligere havnebassin.
I 2020 opførtes ungdomsboliger der har fået navnet Lille Meyer.
De afløste det ældre erhvervsbyggeri, som lå ved vejen tidligere.