
Flere gader i kvarteret har navne efter fremtrædende personer i arbejderbevægelsen.
Frederik Borgbjerg (1866-1936) var redaktør af det socialdemokratiske dagblad Social-Demokraten og havde flere ministerposter.

Borgbjergsvej hed oprindeligt Enghavevej og var en del af en landevej fra Vesterbro mod sydvest. (Se nærmere under Enghavevej). I 1949 blev den opkaldt efter Borgbjerg.

Boligkarréerne ved den østlige del af vejen (herover) blev opført fra 1913.
Ved Mozarts Plads (herunder) blev etageejendommene opført i anden halvdel af 1920’erne.

På hjørnet af Gustav Bangs Gade ligger Kvartershuset, der bl.a. benytter den gamle Enghave Bio’s sal (billedet herunder).
