Udvidelsen af det københavnske voldanlæg i 1600-tallet, gav mulighed for nye bydele nord for den Indre by.
Her opstod Frederiksstaden og Ny-København, og der blev også plads til et stort torv, som kunne forbinde det nye og det gamle København.
Efter indførelse af enevælden havde kongen brug for et sted der kunne symbolisere kongemagten og præsentere København som kongens by.
Man forberedte derfor anlægget af en stor plads udenfor den gamle by. Pladsen blev planeret ved at lægge affald fra byen ud som underlag.
Torvet skulle ligge udenfor den tidligere Østerport, i det område der blev kaldt ”Hallandsåsen”. Her lå også byens nye havnekanal, Nyhavn, der ses på tegningen herunder til venstre.
Da Christian den 5. blev konge satte han for alvor gang i planerne om det nye torv, som begyndte at tage form i 1670’erne. Han havde som kronprins set de fornemme pladser i Paris, som Ludvig den 14. havde indrettet, og drømte om noget tilsvarende i København.
Udover at være en symbol på kongens og Københavns storhed, var pladsen også tænkt som alarmplads, hvor man kunne samles ved fjendtlige angreb eller ildebrande, og som henrettelsesplads for militæret. Sådan blev Kongens Nytorv dog aldrig brugt.
Torvet kunne ikke blive helt ensartet i sin form, som dets forbilleder i andre europæiske storbyer.
Flådeværftet på Bremerholm lå der i forvejen, og dets kanonstøberi, Gjethuset, lå direkte ud til den åbne plads, hvor Kongens Nytorv blev anlagt. Gjethuset er den lave, røde bygning på billedet herover.
Køberne af grundene ved torvet forpligtede sig til at bygge præsentable gårde og residenser i mindst to etager. Den første bygherre var kongens halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der opførte Charlottenborg i årene 1672 til 1682. Som tak for, at hans far, Frederik den 3., havde skænket grunden til byggeriet, lod Gyldenløve Kongens Nytorv brolægge.
Rytterstatuen
Midt på torvet blev der rejst en statue af kong Christian den 5. til hest. Den blev udført af den franske billedhugger, Abraham Cesat Lamoureux og kaldes i folkemunde ofte blot ”Hesten”.
De fire hjørnefigurer er Minerva med spyddet og hjelmen, der kendetegner visdom, Herkules med køllen, der symboliserer styrke. Alexander den Store med den gordiske knude, som forestiller heltemod, og dronning Artemis der betegner æren.
Da statuen blev opstillet, var den støbt i bly, så man blev nervøs for, om den ville falde sammen. Derfor anbragte man en figur, ”misundelsen”, som et femte ben på hesten. Nogle påstår, at figuren er en svensker, og at den symboliserer de mange gange Danmark var i krig med Sverige.
I 1946 blev der fremstillet en ny udgave af skulpturen på initiativ af bl.a. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Den blev udført som en kopi af den oprindelige af billedhuggeren Einar Utzon-Frank (1888-1955).
Krinsen
I Kongens Nytorvs tidlige år lå der et haveanlæg omkring rytterstatuen.
Det blev nedlagt i midten af 1700-tallet, da Frederiksstaden blev bebygget, og først hundrede år senere fik torvet igen beplantning i form af en “krins”, dvs. en dobbelt række træer, der omkransede rytterstatuen i midten. Træerne blev dog først plantet et stykke ind i 1900-tallet.
Inderst på torvet blev der i anledning af kong Christian den 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892 opstillet gadelamper, som var den første elektriske gadebelysning i København.
I mange år har det været en tradition, at de nybagte studenter løb rundt om hesten midt i Krinsen.
På den indre del af torvet står stadig en af de gamle, københavnske telefonkiosker. I slutningen af 1890’erne havde kun de færreste telefon, så skulle man bruge én, kunne man mod betaling låne den i én af byens telefonkiosker.
1896 fik København de første, som blev opstillet på centrale steder i byen. I 1913 blev de opstillet flere steder, bl.a. på Kongens Nytorv. Kiosken var tegnet af arkitekten Martin Jensen.
Husene ved Kongens Nytorv
Det var en forudsætning for grundkøberne, at der blev opført præsentable huse ved torvet. Derfor blev det omkranset af en række palæer.
På Kongens Nytorvs nordlige side ligger Thotts Palæ, som ligesom Charlottenborg på Nyhavn-siden, stammer fra 1600-tallet.
På torvets sydlige side blev der i midten af 1700-tallet opført en bygning for Det Kongelige Teater. I 1780’erne blev teatret og Charlottenborg føjet sammen ved opførelsen af Harsdorffs Hus.
På den modsatte side af Holmens Kanal opførte storkøbmanden Erich Erichsen i slutningen af 1700-tallet et palæ.
På torvets vestside opførtes flere adelige palæer. Groskanslerens Palæ lå hvor Magasin du Nord ligger i dag, mens Ahlefeldts Palæ blev erstattet af Hotel d’Angleterre.
Ved torvet blev der også i 1800-tallet og ind i 1900-tallet opført flere monumentale bygninger.
På hjørnet af Lille Kongensgade ligger en ejendom (herover), hvor der fra midten af 1800-tallet lå den navnkundige café á Porta. Den blev grundlagt som konditori af schweizeren Stephan á Porta. Huset er tegnet af arkitekten H. C. Stilling (1815-1891).
En spidsvinklet bygning (herover) på Kongens Nytorv 30 erstattede i 1870’erne Københavns gamle hovedvagt, som lå ved den nuværende Hovedvagtsgade.
Store Nordiske Telegrafselskab byggede et hovedsæde (herover) på Kongens Nytorv i 1890’erne. Arkitekten var Emil Blichfeldt.
Kongens Nytorv 8 (herunder) blev opført i 1904 med Frederik Levy som arkitekt. Huset var i en periode hovedsæde for et af landets største rederier, A. P. Møller.
