Vejen er den gamle forbindelse mellem landsbyerne >Lyngby og >Lundtofte.
Vejforløbet har tidligere gået flere steder og først i 1989 får den nuværende Gammel Lundtoftevej sit navn.
Ved Mølleåen ligger Dansk Gardin- og Tekstilfabriks bygninger. De blev opført i begyndelsen af 1890’erne, da gardinfabrikken flyttede hertil fra København.
Her var den grundlagt i 1889 af grosserer Christian Hasselbalch (1851-1925). Fabrikken var den første i Danmark, der producerede gardiner industrielt.
Placeringen ved Mølleåen var ikke tilfældig. Her kunne bomuldsstofferne vaskes og skylles, efter at de var blevet bleget.
På fabriksområdet lå tidligere Bleggården, hvor man også drev blegeri. Gården er nu helt forsvundet.
Fabrikken var i en periode Lyngbys største virksomhed med omkring 500 ansatte. Porthuset ses herover. Man brugte også Lyngby Søndre Mølle til produktionen.
Gammel Lundtoftevej 6 er den tidligere “Thyssens Skole”, der blev oprettet i 1871. Den blev senere flyttet til Lyngby Hovedgade, hvor den fortsatte som Lyngby Private Skole.
På hjørnet af Høstvej står en mindesten for Johan Wilmann. Han var sognerådsformand i Lyngby i årene 1913 til 1928, og den første socialdemokrat på denne post.
Wilman var desuden medlem af Folketinget fra 1901. Stenen er udført af billedhuggeren Johannes Bjerg og står foran nogle af kommunens første ældreboliger, som Wilman arbejdede for at få opført.
På Gammel Lundtoftevej 34 ligger resterne af Fogedgården (billedet herover), hvor Lyngbys sognefoged havde sin bopæl indtil 1802.
På Gammel Lundtoftevej 31 ligger det såkaldte “Støvlet-Cathrines Hus” (herover). Navnet antyder en forbindelse til kong Christian den 7’s elskerinde, Anne Cathrine Benthagen, hvis mor syede støvler.
Hun kan dog ikke have boet her, for huset blev først bygget som landsted tre år efter hendes død i 1805, men det kan ikke udelukkes, at hun har boet i et tidligere hus på grunden. Huset er fredet.
Det markante bindingsværkshus (herover) på hjørnet af Asylgade er ikke specielt gammelt. Det er ombygget til det nuværende udseende i 1924 af en lokal bygmester, der blev kaldt “Palads-Møller”, fordi han ombyggede mange huse i det gamle Lyngby, så de kom til at ligne paladser.