Den 30 kilometer lange å udspringer ved Bastrup Sø og har sit udløb i Øresund ved Strandmøllen.
På denne strækning falder åen 29 meter og siden vikingetiden er vandets kraft blevet udnyttet i vandmøller.
Ved Nymølle er der fundet et leje til et vandhjul af egetræ, som er dateret til ca. år 1000. i de historiske kilder optræder en mølle ved Lyngby første gang i 1492.
Fra 1600-tallet drev de forskellige industrivirksomheder, og hele ni steder har der været fabriksanlæg drevet af vandkraften. Fabrikkerne producerede så forskellige ting som klæde, papir, metalvarer, krudt og våben.
Produktionen blev sat i gang på statens initiativ for at gavne landets økonomi. Der var mere rentabelt at producere selv, frem for at importere og når landet ikke havde råstoffer at sælge, kunne vi til gengæld fremstille varer, som andre lande efterspurgte.
Til gengæld for at opfylde dette behov, fik møllerne nogle gunstige vilkår. Nogle havde monopol, og de blev i vist omgang fri for at betale skat.
Privillegierne blev dog ophævet i slutningen af 170-tallet, og i takt med at vilkårene for produktionen ændrede sig, blev fabrikkerne nødt til at omstille og modernisere.
Fra midten af 1800-tallet fik en del af virksomhedernes installeret dampmaskiner og det gjorde fabrikkernes produktion større.
I 1724 blev der lavet en aftale imellem møllerierne, om hvordan man udnyttede vandkraften uden at genere hinanden.
Langs Mølleåen har der i alt været ti møller:
Frederiksdal, Lyngby Søndre Mølle, Lyngby Nordre Mølle, Fuglevad, Brede Værk, Ørholm, Nymølle, Stampen, Rådvad og Strandmøllen.
