Allerede i 1300-tallet nævnes en mølle ved Ørevad (Molendinum Ørewaz) i de historiske kilder. Den har formentlig malet korn, ligesom de mange andre møller langs Mølleåen.
Fra midten af 1500-tallet lå der ved Ørholm et krudtværk, der var ejet af kongen. Krudtet blev leveret til et depot ved Nørreport, så det var til rådighed, hvis København fik brug for at forsvare sig. I 1713 eksploderede 700 pund af det kongelige krudt og desværre omkom to mand. Derefter lukkede Ørholm krudtmølle.
I stedet blev møllen omdannet til et kobber- og jernværk. Vandkraften drev en kolossal, mekanisk hammer, der kunne hamre kobberet til tynde plader, så de kunne forarbejdes til f.eks. kedler og kar.
Midt i 1700-tallet fik fabrikanten opført Ørholm Hovedgård som direktørbolig (billedet herover). Måske blev sten fra det nedrevne Søllerød Slot brugt til byggeriet.
En del af hovedgården brændte i begyndelsen af 2000’erne, men blev genopført i sin oprindelige skikkelse. Ørholm Hovedgård er fredet.
Fra 1793 til 1921 blev værket ved Ørholm brugt som papirfabrik, der senere blev drevet sammen med Nymølle og Strandmøllen. Her blev gammelt papir omdannet til nyt efter en hollandsk metode, hvor det blev forarbejdet i store blandemaskiner, som blev drevet af vandkraft.
Den røde fabriksbygning (billedet herover) er fra papirfabrikkens tid og opført i 1886. Bygningen brændte i 1944, men blev genopført. Derfor står årstallet 1944 på gavlen.
I en periode fra 1930’ere og frem til 1970’erne blev fabriksbygningerne brugt af fabrikken Lama, der fremstillede madrasser, og Nationalmuseet havde magasiner her.
Ved siden af de bevarede fabriksbygninger ligger det tidligere Ørholm Hotel, der ses på billedet herover. Restaurationens gæster kunne spadsere en tur i det bakkede skovområde mellem Ørholm og Ravnholm, der i folkemunde kaldes Det Danske Schweiz.
Ved Ørholm ligger Ørholm Station på jernbanen mellem Lyngby og Nærum.
