Langs Mølleåen blev der i 1600-tallet anlagt forskellige industrivirksomheder, der udnyttede kraften i åens vand til at drive maskiner.
Et af stederne var Rådvad, som måske betyder vadested ved “råddent” (altså urent) vand.
Den første industri på stedet var en valkemølle til forarbejdning af klæde, som nævnes i 1643. Senere omdannedes den til krudtmølle og våbenfabrik, men det er som knivfabrik, at Rådvad er blevet kendt.
I 1758 omtales et “fileværk”, hvor der forbejdes metal til knivfremstilling. Værket drives af københavnske isenkræmmere, der driver det som et konsortium. Det berettiger dem til i 1804 at danne et isenkræmmerlav.
Fabrikationen omfatter både knive, låse, beslag, værktøj m.m. Samtidig er der på Rådvad et brændevinsbrænderi og en grynmølle.
I 1895 omdannes værket til aktieselskabet Raadvad Knivfabrikker. De får fra 1920 eneret på at fremstille knive i Danmark.
Produktionen er dog koncentreret om nogle få typer knive. Fabrikken har efterhånden ca. 200 medarbejdere.
Der er stadig bevaret enkelte bygninger fra 1700-tallets Rådvad, som f.eks. fileværket fra omkring 1760 på billedet herover. Oprindeligt var der værksteder i stueetage og beboelse på 1. sal.
Herunder ses det såkaldte Kildehus, der er opført i 1760’erne og ligeledes havde både boliger og værksteder.
Værket lå langt fra byerne, og en del af de ansatte boede derfor i arbejderboliger ved siden af fabrikken.
Der var også skole og et marketenderi, så Rådvad udgjorde et lille, selvstændigt samfund. Boligerne på billedet herunder er fra omkring 1916.
Produktionen af knive ophørte i Rådvad i 1970’erne, men fortsatte i Brønderslev i Nordjylland.
Bygningerne på Rådvad bruges i dag bl.a. af Center for Bygningsbevaring og Rådvad Naturskole. Det tidligere marketenderi er indrettet til vandrerhjem.
Nord for Rådvad lå bomuldsvæveriet Godthåb, der fungerede fra 1848 til 1876. Væveriet var et helt samfund for sig, med produktion og boliger til de omkring 30 medarbejdere.
Rådvad Værk er fredet og udpeget som et nationalt industriminde.
