Pladsen er opkaldt efter Herman Trier, der var medlem Folketinget og Landstinget, men det er nok hans medlemsskab af Københavns Borgerrepræsentation i årene 1893-1917, der berettiger til at hans navn mindes.
Området hvor pladsen ligger, blev bebygget omkring 1930, da Københavns Ladegårds grund blev overført fra Frederiksberg til Københavns Kommune. I den lille trekant mellem Åboulevard, Julius Thomsens Gade og Rosenørns Allé blev der plads til Herman Triers Plads og den korte Kleinsgade.