Vejen er formentlig anlagt i midten af 1700-tallet som forbindelse mellem Frederiksberg Slot til jagtområderne i Nordsjælland.
Den afløste et ældre vejforløb, der gik hvor Møllegade er i dag.
I 1800-tallet blev der opført en række landsteder langs Jagtvej.
Indtil 1852 gik den såkaldte demarkationslinje langs Jagtvej. Det afgrænsede den militære beskyttelsezone, der omgave København, og betød at der mellem de københavnske volde og denne linje ikke måtte opføres fast bebyggelse.
Lidt nord for Tagensvej blev der i 1860 opført en lille bebyggelse med arbejderboliger, i stil med dem, der i de samme år blev bygget i f.eks. i Brumleby eller i Sverrigsgade.
Boligerne på Tagensvej var dog en smule bedre end Lægeforeningens Boliger på Østerbro, fordi alle beboere havde deres egen gadedør.
Boligerne findes ikke mere, men lå, hvor >Fogedmarken er i dag.
På hjørnet af Hans Tavsens Gade åbnede i 1888 Jagtvejens Friskole, som en filial af Rådmandsgades Skole. Her gik børnene gratis, i modsætning til betalingsskolerne. Skolen blev tegnet af arkitekten Ludvig Fenger (1833-1905) og er udvidet flere gange. I 2008 blev den lagt sammen med Havremarkens Skole og har i dag navnet Nørrebro Parkskole.
På Jagtvej 69 opførtes i 1893 en forsamlingsbygning for arbejderbevægelsen under navnet Folkets Hus (billedet herunder). Arbejderne havde i forvejen en bygning i Rømersgade på Nørrevold, men der var stort behov for lokaler at mødes i, fordi f.eks. restauratører ikke ofte var villige til at leje ud til arbejdernes foreninger.
I 1956 åbnede et nyt Folkets Hus på Enghavevej på Vesterbro, og bygningen på Jagtvej lukkede. Den havde derefter andre anvendelser og var i en periode kommunalt ungdomshus, indtil det blev nedrevet under voldsomme protester i 2007, da en religiøs sekt havde overtaget ejendommen.
I 1971 opstod i Stengade et nyt “Folkets Hus” for Nørrebro’erne.
På hjørnet af Prinsesse Charlottes Gade ligger Jagtvejens Asyl (billedet herunder), der blev opført i 1920’erne. Det blev oprettet at et asylselskab, der drev børneinstitutioner flere steder i København.
På Jagtvej 94-118 lige syd for Tagensvej ligger Arbejdernes Andelsboligforenings lange karré (herunder).
Den blev opført i 1917 af Arbejdernes Kooperative Byggeforening med Christian Mandrup Poulsen (1865-1952) som arkitekt. Blokken ligger på den smalle grund mellem Jagtvej og Guldbergsgade.
På Jagtvej 153 ligger Kvindehjemmet (herunder), der i 1945 flyttede hertil fra Læssøesgade. Hjemmet blev oprettet i 1902 som Herberg for hjemløse kvinder, altså et hjem for kvinder, der midlertidigt havde brug for et opholdssted. Der blev også brugt af vordende mødre, og i tilknytning til hjemmet var indrettet en børnehave. Bygningen blev tegnet i 1945 af arkitekten Louis Hygom (1879-1950).
Rigshospitalets Kollegium (herunder) på Jagtvej 120 blev opført i 1971. Det var i starten forbeholdt studerende ved medicinske uddannelser, sygeplejersker m.m., men blev senere åbnet for alle. Kollegiet har lidt over 400 beboere.
