Gaden hed oprindeligt Thranesvej efter grosserer L. E. Thrane, der ejede nogle af de grunde, der blev udstykket her.
I 1885 fik gaden sit nuværende navn efter øen Sjælland, som formentlig har inspireret til en lang række vejnavne i kvarteret mod nord, der er opkaldt efter sjællandske byer.
Sjællandsgade gik oprindeligt kun mellem Nørrebrogade og Prinsesse Charlottes Gade, men er forlænget i nordøstlig retning i etaper frem til Tagensvej.
Bag Prinsesse Charlottesgade gik tidligere Sjællandsgades Sideallé, som nu er nedlagt.
Sjællandsgade Bad er en offentlig badeanstalt, der blev etableret i 1917. Badeanstalten er bygget sammen med Sjællandsgades Skole og Simeons Kirke.
Pladsen foran kirke, skole og bad hedder nu Guldberg Byplads.