Sammen med Borgergade blev Adelgade anlagt som en del af byplanen for Ny-København i midten af 1600-tallet. Nogle af gaderne blev opkaldt efter de finere samfundsklasser, f.eks. adelen og borgerne.
Gaden kom dog ikke helt til at svare til sit fornemme navn, for der blev bygget tæt og beboerne var ikke ligefrem adelige.
I slutningen af 1700-tallet hed det, at man dårligt kunne krydse gaden på grund af mudder fra rendestenene. Husene var i dårlig kvalitet, og havde f.eks. udvendige trapper og svalegange.
Det siges, at den senere statsminister Thorvald Stauning, der boede i gaden med sin familie, måtte flytte, fordi der var for mange rotter i ejendommen!
I 1930’erne blev en del af gadens huse saneret, og i stedet opførtes nybyggeri, f.eks. Kongegården og Dronningegården (se nærmere under Dronningens Tværgade).
I 1950’erne blev de resterende ejendomme nedrevet.
Indtil midten af 1800-tallet slog Adelgade et knæk kort før Sankt Pauls Kirke, og fortsatte stik mod nord indtil Østerport, hvor den blev til udfaldsvejen mod Helsingør.
Denne vejføring blev ændret, og den lille gadestump, der blev tilbage, fik navnet Gammelvagt
Mellem Adelgade og Borgergade gik tidligere to tværgader.
Dels Prinsensgade, der nu en del af pladsen ved Dronningens Tværgade.
Dels Helsingørgade, der gik på skrå. Den var en del af den gamle udfaldsvej til Helsingør, der gik mellem Kongens Nytorv og Østerport. Billedet herunder viser Helsingørgade set fra Adelgade mod Borgergade.
Dens skrå forløb gav spidsviklede gadehjørner, og i forgrunden ses værtshuset, der af samme grund fik navnet “Det Skarpe Hjørne”.
Der er ikke længere spor af Helsingørgade.
I Helsingørgade lå fra 1870’erne Sukkerfabrikken Phønix. Da fabrikken brændte i 1912, flyttede den til Langebrogade på Christianshavn, hvor den blev drevet af De Danske Sukkerfabrikker.
I 1892 anlagdes et Gothersgades Elektricitetsværk (herunder) i gadens sydlige del. Det var Københavns første elværk, og blev der produceret jævnstrøm med dampmaskiner.
Værket leverede fra starten kun strøm til 50 forbrugere, men også til de offentlige lygtepæle på Kongens Nytorv.
Bygningerne blev tegnet af Københavns Stadsarkitekt, Ludvig Fenger (1833-1905).
Værket blev udvidet flere gange og fik en bygning ud mod Borgergade. Elproduktionen fortsatte til 1920, hvor H. C. Ørstedværket i Sydhavnen blev sat i drift. Værket i Adelgade blev omdannet til en omformerstation og omlagt til produktion af varme.
Efter værket var nedlagt, blev det i årene 1997 til 2007 brugt af Det Kongelige Teater til forestillinger.
I Adelgade 115 lå fra 1889 en brandstation. Den blev oprettet efter branden på Christiansborg Slot, hvor man besluttede at udbygge byens brandberedskab. Brandstationen blev nedlagt i 1991.
I karréen mellem Adelgade, Klerkegade og Borgergade ligger Borgergården (billeder herover), der blev opført i 1960 med Svenn Eske Kristensen (1905-2000) og Thorvald Drejer (1890-1980) som arkitekter.
I Adelgades nordlige ende ligger Sankt Pauls Kirke som et pejlemærke for enden af gadens længdeakse.