Spring til indhold

Ørestads historie

DSC_0436RES

Bydelen Ørestad strækker sig over fem kilometer i længden, men er kun godt en halv kilometer i bredden.

Ørestad er opdelt i fire kvarterer, Ørestad Nord, Ørestad Fælled, Ørestad City og Ørestad Syd.

I midten af 1900’erne begyndte arbejdet med at planlægge Ørestad, som skulle blive en helt ny bydel i Storkøbenhavn til ca. 25.000 indbyggere.

Man ville skabe en pendant til Københavns gamle centrum, og samtidig give plads for eksperimenter med arkitektur og byrum.

Helhedsplanen blev lavet efter en arkitektkonkurrence, som blev vundet er det finske arkitektfirma APRT, der sammen med de danske KHR Arkitekter fremlagde den overordnede plan for Ørestad i 1997.

Et par år efter stod den første bygning færdig.

DSC_0906RES

En central idé i bydelen, var at kombinere salget af grunde i området med bygningen af metrolinien, så metroen blev finansieret af Ørestads nye beboere, som samtidig fik glæde af den.

Grundsalget varetages af selskabet By og Havn, der er offentligt ejet

I starten gik salget af grunde  det langsomt, og bydelen fik øgenavnet ”Ødestaden‟. Men i de senere år, har udviklingen af Ørestaden taget fart. Nu taler man mere om ”Københavns Manhattan”.

Når Ørestaden er fuldt udbygget, vil der 20.000 indbyggere, 80.000 arbejdspladser og 20.000 studerende.

Navnet Ørestad er formentlig inspireret af farvandet Øresund, der går langs med Amagers østkyst.

Ørestad Nord
Ørestad Nord (5)RES

Den nordlige det af Ørestad rummer først og fremmest store institutionsbyggerier.

I 1970’erne flyttede en del af Københavns Universitet ud på Amager Fælled. Bygningerne var oprindeligt midlertidige, men stod dog indtil 2011, da et omfattende nybyggeri gik i gang. Man havde troet, at byggeriet skule holde 10-15 år og derefter kunne bygningerne bruges som ulandsbstand.

Det var også planen, at Rigsarkivet skulle være flyttet herud, men det kom i stedet til at ligge på  >Kalvebod Brygge.

I takt med udbygningen af Ørestad, er nye universitetsafdelinger kommet til. Nu ligger de fleste humanistiske uddannelser her sammen med bl.a. en del af Universitetsbiblioteket og IT-universitetet.

Ørestad City

Området mellem Vejlands Allé og Øresundsmotorvejen består af en blanding af boliger og erhvervsbyggeri og kaldes for Ørestad City.

Ud mod den centrale Bypark ligger nogle markante boligbyggerier.

Her er f.eks. Brohuset, hvor man kan bo i en lejlighed uden hverken over- eller underboer. Brohuset rummer lejeboliger. Bygninger er tegnet af arkitekter fra tegnestuen 3XN.

Tegnestuen Vandkunsten har stået for tegningerne til Sejlhuset (Edvard Thomsensvej 33-49), hvor store, hvide sejl kan bevæges langs facaden og fungerer som enten solafskærming eller læsejl til altanerne.

Andre huse i boligområdet har navne som Cityhusene, Parkhusene, Ørestadshuset, Horisonten og Det Fleksible Hus.

Med udsigt til Kalvebod Fælled ligger Hotel Cabinn Metro, som er tegnet af arkitekten Daniel Liebeskind. Han medvirkede også til udformningen af den overordnede plan for Ørestad.

Fields er Danmarks største indkøbscenter. Bygningerne er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller og åbnede i 2004. Her mere end 150 butikker på et areal på næsten 150.000 kvadratmeter. Centeret har 2.500 ansatte og 3,000 parkeringspladser.

Copenhagen Towers rummer hotellet Crown Plaza med 366 værelser samt kontorer. Bygningen er på 25 etager, og var Danmarks første CO2-neutrale bygning. Det blev kendt i efteråret 2011 som stedet, hvor de tre regeringspartier forhandlede grundlaget for deres samarbejde på plads.

Øst for metroen ligger Ørestad Gymnasium, som er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og åbnet i 2007. Der er gjort meget ud af, at bygningen skal være så åben som muligt – altså ikke så mange traditionelle klasseværelser. Gymnasiet har en særlig retning for inden for medier, kommunikation og kultur og er ét af landets mest populære.

Ved siden af gymnasiet bygges en folkeskole, Ørestad Skole, der er den første i bydelen. Den er tegnet af KHR Arkitekter, og inspireret af bjerglandsbyen Barga i Toscana. Som noget særligt ligger skolegården på taget. Skolen er åbnet april 2012 og har plads til 750 elever.

Bydelens nok mest spektakulære bygningsværker er det „skæve‟ hotel Bella Sky.

 

Ørestad Syd

Når hele sydområdet er udbygget, vil der komme til at bo mere end 10.000 indbyggere.

Vejene i området er opkaldt efter billedkunstnere og komponister.

Bebyggelsen er overvejender boliger, men ved Robert Jacobsens Vej ligger flere institutioner, f.eks. et kollegium og et plejecenter.

En del af boligbyggeriet er lejeboliger, og f.eks. Byhusene er opført som et meget koncentreret, men også varieret byggeri, hvor etageejendomme og rækkehuse ligger side om side. Skovhusene har grønne tage og er forskudt i forhold til hinanden.

Til boligerne hører ikke parkeringspladser, ider man skal parkere i de nærliggende parkeringshuse. Det giver til gengæld plads til flere friarealer mellem boligerne.

8tallet er én af de mest markante bygninger i sydområdet. En anden er Stævnen, der ligeledes ligger direkte ud til de åbne vidder på >Kalvebod Fælled. Huset er tegnet af Wilhelm Lauritzen Arkitekter.