Spring til indhold

DR-byen

Tidligere var Danmarks Radio fordelt på en række lokaliteter i Storkøbenhavn, mest kendt var Radiohuset og TV-byen.

Én af de mest markante bygninger i Ørestad Nord er DR-byen. Her er alle Danmarks Radios aktiviteter samlet i et bygningskompleks, der ligger ved Emil Holms Kanal. Emil Holm var DR’s første direktør.

Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen, der i sin tid også tegnede det gamle Radiohus på Rosenørns Allé, udformede den samlede plan for DR-byen.

Udover faciliteter til TV-, radio- og medieproduktion, rummer DR-byen det store Koncerthuset, som i sig selv er fire koncertsale, hvoraf den største har plads til 1800 tilhørerere.

Huset er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel.

Bag DR-bygningerne ligger en del af den kanal, der løber fra fælleden og ind gennem nordområdet.