Gaden har sit navn efter landstedet Christiansminde, der lå her.
Ejendommen var opført omkring 1815 af murermester Christian West, der opkaldte den efter sig selv. Arkitekten var C. F. Hansen (1756-1845).
I mange år var landstedet ejet af familien Heymann. I 1918 blev en stor del af ejendommens jord solgt til boligbyggeri.
Christiansminde ses på billedet herunder fra 1922.
Den sidste del af Christiansminde blev revet ned i 1950’erne i forbindelse med opførelse af Øbrocenteret, der ligger mellem Østerbrogade og >Langesund.
I 1918 købte Arbejdernes Andelsboligforening Christiansmindes jord og udstykkede den til boligbyggeri. Over en årrække blev der opført etageejendomme både på Christiansmindevej, Reersøgade og >Tåsingegade.