Pladsen har haft flere forskellige navne gennem tiden.
Da Københavns Idrætspark blev anlagt omkring 1911, kaldtes vejen fra Østerbrogade forbi anlægget for Idrætsalléen.
I 1942 besluttedes det at kalde vejen – eller rettere pladsen – foran Idrætsparken for Staunings Plads, efter statsminister Thorvald Stauning (1873-1942), som netop var død. Stauning boede privat på Ove Rodes Plads, der ligger i nærheden. Navngivningen under den tyske besættelse af Danmark, og kan måske have været en provokation mod tyskerne.
I 1981 ændredes navnet, så Staunings Plads blev betegnelsen for den tidligere Hagemannsgade ved Vestervold. Pladsen foran Idrætsparken kom så til at hedde Ved Idrætsparken.
Dette navn holdt dog kun ca. 12 år, for i 1993 blev pladsen omdøbt igen. Nu fik den navn efter sportsjournalist Gunnar Valdemar Hansen (1905-1993), som i folkemunde havde tilnavnet “Nu”, fordi det var et ord, han ofte brugte i sine sportsreportager i radioen.
På pladsen står en buste af Gunnar Hansen.