Vejen fra København til Lyngby har siden 1800-tallet haft navnet Lyngbyvej.
Vejen blev anlagt i 1500-tallet som forbindelse fra København til Frederiksborg Slot. I begyndelsen var den forbeholdt de kongelige, og afspærret med bomme, så almindelige vejfarende ikke kunne bruge den.
Vognmændene benyttede af og til vejen alligevel, men risikerede at få beslaglagt hest og vogn.
Forbuddet gjaldt dog ikke i forsommeren, for så var det praktisk at så mange som muligt kørte på vejen, så den bjev jævnet ud efter vinterens skader.
Selv om bønderne ikke måtte bruge vejen, blev de pålagt at vedligeholde den.
I 1760’erne blev vejen udbygget og sat i stand. Det var den franske vejingeniør, Jean Marmillod, der stod arbejdet med at modernisere både Lyngbyvejen og flere af de andre udfaldsvejen fra København.
Fra løbet af 1700-tallet blev vejen efterhånden åbnet for almindelige trafikanter, men i først omgang kun om sommeren. .
Fra 1769 kunne alle køre på vejen, men mod betaling af en afgift ved bomhuse, som bl.a. lå ved Lundehuset (se nærmere under Bomhusvej).
Bomhuset ses på billedet herover. Tidligere var vejafgiften blevet opkrævet ved Vibenshus.
I 1915 bortfaldt afgiften, og erstattet af en en generel motorafgift, som vi kender i dag.
I 1920’erne blev Lyngbyvej udvidet i flere omgange, så den i 1930 havde fire vognbaner, adskilt af en midterabat med sporvognsskinner. Inden længe kørte over 10.000 biler på vejen hver dag.
I 1970’erne blev vejen omlagt til motorvej.. Fra Hans Knudsens Plads udgår Lyngbymotorvejen, der i 2005 skiftede navn til Helsingørmotorvejen.
Lige syd for bomhuset lå Lundehus Kro, der hovedsageligt betjente de vejfarende. Kroen nævnes allerede i 1742, hvor den blev drevet af et ægtepar, hvor konen var kokkepige hos Christian den 6.’s dronning, Sophie Magdalene.
I 1800-tallet blev der holdt fugleskydninger i kroens have.
Kroen blev revet ned kort omkring 1929.
Langs den inderste del af Lyngbyvej placerede flere større industrivirksomheder sig fra slutningen af 1800-tallet. Tæt på Vibenshus Runddel lå f.eks. fra 1882 Galle & Jessens chokoladefabrik.
På Lyngbyvej 97, tæt på den nuværende Ryparken Station, lå fra omkring 1895 Beauvais Fabrikker, der fremstillede konserves og aftappede vin.
Fabrikken var grundlagt af franskmanden Jean Desiré Beauvais i 1850 i landsbyen Vangede som et salteri og røgeri. Hurtigt begyndte man produktion af konserves som det første sted i Danmark. Fra 1867 til 1895 havde virksomheden ligget i Store Kongensgade.
Fabrikken ved Lyngbyvej var tegnet af arkitekten Thorvald Sørensen (1849-1905). Den udviklede sig til at være Skandinaviens største konservesfabrik. Efterhånden flyttedes produktionen til Vestsjælland, og bygningerne ved Lyngbyvej revet ned omkring 1970. Firmaets administrationsbygning blev dog bevaret, men brændte i slutningen af 1970’erne.
Ved hjørnet af Sejerøgade lå Kirstinebergs Fabrikker, der fremstillede brød. Virksomheden var vokset fra en mølle på stedet til en anseelig fabrik.
I 1930 åbnede jernbanestrækningen mellem Nørrebro og Hellerup, og ved krydsningen med Lyngbyvej blev det anlagt en holdeplads. I starten kunne passagerene dog kun købe billetter om søndagen.
Holdepladsen fik i 1930 en stationsbygning tegnet af Statsbanernes arkitekt Knud Tangaard Seest (1879-1972) og fra 1934 stoppede S-togene mellem Frederiksberg og Klampenborg her. I 1972 blev stationen bygget om og skiftede navn til Ryparken Station.
I begyndelsen af 1940’erne opførte Forsvaret nogle bygninger for Hærens Materielintendatur. I 1971 blev de overtaget af Danmarks Meteorologiske Institut. Instituttet, der var grundlagt 100 år tidligere, startede på Esplanaden og lå senere i Ordrup.
Nord for Emdrup Sø fortsætter beskrivelsen af Lyngbyvej i Gentofte Kommune.