Nyborggade har ligesom mange gader på Østerbro navn efter en dansk provinsby.
Nyborggade hed fra omkring 1900 og indtil 1904 Frederikshavnsgade.
Mellem Nyborggade og Sionsgade blev i 1878 opført Ny Lægeforeningens Boliger til arbejderne på Østre Gasværk. De var bygget i stil med Lægeforeningens boliger i Brumleby på Østerbro. Boligerne blev revet ned i 1950’erne.
På arealet blev der i stedet i 1960 opført et ret omfattende byggeri, der fik navnet Vibenshave.
Det er tegnet af arkitekterne Flemming Grut og Tyge Holm.
I Nyborgggade ligger en stor transformatorstation, der blev opført i 1960. Den er tegnet af arkitekten Hans Christian Hansen (1901-1978). Facaden er noget utraditionelt beklædt med træ.
Ved Nyborggade lå tidligere Østre Gasværk.