Spring til indhold

Østerbrogade

Østerbrogade er den gamle udfaldsvej fra Østerport mod Nordsjælland.

Det første stykke af vejen havde i 1700-tallet vejtræer og kaldtes for Østerports Allé eller Østerbro Allé.

På Christen Købkes maleri “Parti af Østerbro i morgenbelysning” fra 1836 (herover) ser man Østerbrogade ud for Sortedamssøen.

Bygningen bag hestevognen er landstedet Rosendal, som var den engelske generalstabs hovedkvarter under englændernes bombardement af København i 1807. Fra ejendommen blev villakvarteret Rosenvænget udstykket fra 1858 og frem.

Rosendal blev nedrevet i 1880’erne og den nuværende ejendom på hjørnet af Slagelsegade opført i stedet.

Østerbrogade er hovedfærdselsåren gennem Østerbro

Gaden udgår fra Lille Triangel, der uofficielt er navnet på krydset ved ClassensgadeØster Voldgade og Øster Søgade.

Trianglen blev allerede i 1700-tallet et knudepunkt for trafikken.

På Østerbrogade ligger Sankt Jakobs Kirke og ved siden af en bygning, der blev opført i 1886 som Kronprinssese Louises børneasyl. 

Asylet var en del af Lægeforeningens Boliger, der ligger umiddelbart bagved. Bygningen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Klein (1835-1913), der også stod for en del af boligerne.

Gaden er bebygget med en række mondæne ejendomme, så den fik udseende som en parisisk boulevard.

På Østerbrogade 104-106 blev der i 1904 opført den store beboelsesejendom Store Jakobsborg (herover). Den blev tegnet af Phillip Smidth (1855-1938), som også stod bag ejendommen SvanegaardSankt Jakobs Plads.

Vibensgård på hjørnet af Østerbrogade og Strandboulevarden er opført 1903-1904 og tegnet af arkitekten Anton Rosen.

Husets to hjørner mod Østerbrogade har kraftige tårne, der dog ikke er meget højere end bygningen selv. På øverste etage har de loggiaer, og midt på facaden er en kæmpemæssig fronton udført af billedhuggeren Hans Gyde Petersen. Næsten overalt på facaden er der udsmykninger. Mange er inspireret af naturen og man finder f.eks. både fisk og planter, men også dyrekredsens symboler.

Ved hjørnet af Jagtvej lå før i tiden traktørstedet Lille Vibenshus. Det blev i 1700-tallet drevet af Jens Jensen Vibe. Stedet forsvandt i 1907 og den nuværende ejendom, der bærer navnet videre, blev opført.

Nord for Strandboulevarden er Østerbrogades østside præget af institutioner og industri. Her ligger Sions Kirke.

Nord for kirken ligger Strandvejsgården, der også er beskrevet i artiklen om Johan Svendsens Vej.

Ved Christiansmindevej ligger Øbro-Centret, der blev opført omkring 1958. Det består af en fem-etages bygning mod Østerbrogade og en otte-etages på >Langesund. Centret var tegnet af arkitekten Jean Femerling (1912-1978)