Spring til indhold

Præstøgade

Mange gader på Østerbro har navn efter danske provinsbyer.

Præstøgade fik navn efter den sydsjællandske købstad i 1899.

I den østlige ende af Præstøgade blev der i 1894 opført en kloakpumpestation efter tegninger af Københavns stadsarkitekt Ludvig Fenger (1833-1905).

Københavnernes kloakvand blev via to pumpestationer i Præstøgade på Østerbro og ved Dybbølsbro på Vesterbro ledt til Kloakpumpestationen ved Kløvermarken på Amager. Herfra blev det sendt ud i Øresund.

Stationen blev nedlagt i 1990’erne og er nu ungdomsklub under navnet Pumpestationen.

Præstøgade set fra Strandboulevarden mod vest.