Gaden fik sit navn i 1897 og går omtent langs med den oprindelige kystlinie ud for Østerbro. Den er anlagt samtidig med Københavns Frihavn i midten af 1890’erne, men har aldrig gået i strandkanten.
Det gjorde der imod en sti, der kaldtes Strandpromenaden, der lå her før vejen blev anlagt. Promenaden passerede bl.a. forbi Classens Have.
Længere mod nord gik en forbindelsesvej mellem de to kalkbrænderier. Den hed Sibbernsvej og var opkaldt efter murermester G. N. Sibbern, der var ejer af Ny Kalkbrænderi.
I 1892 blev den sydligste del af gaden døbt Gefionsgade – et vejnavn der i dag har overlevet i en lille sidegade til Strandboulevarden.
I 1897 kom hele gadeforløbet til at hedde Strandboulevarden.
På Strandboulevarden 30-32 ligger Nordisk Kollegium (herunder), der blev opført i 1942 efter tegninger af arkitekten Hans Jørgen Kampmann (1889-1969).
Kollegiet blev oprettet på initiativ af H. O. Lange, der var direktør i firmaet Nordisk Fjer. En del af bygningen rummede til at begynde med firmaets administration.
Nordisk Fjer var grundlagt i 1901 og blev en international virksomhed med afdelinger i mange lande.
På Nordisk Kollegium sidder mottoet “Se dig ud”.
Langs Strandboulevarden blev der bygget nogle markante beboelsesejendomme, hvoraf flere af dem, der lå på gadehjørner fik tårne. Ejendommen på hjørnet af Strandboulevarden og Næstvedgade (herunder) er tegnet af arkitekten Eugen Jørgensen omkring 1903.
I 1800-tallet var boligbebyggelsen ikke nået ud til den yderste ende af Strandboulevarden. Til gengæld lå der flere industrivirksomheder.
Den ældste var Ny Kalkbrænderi og på hjørnet af Svendborggade lå fra 1865 Kjøbenhavns Svineslagteri.
Én af kvarterets største virksomheder var kryolitfabrikken, der lå her fra 1859 (billedet herunder).
Fra 1939 hed virksomheden Kryolitselskabet Øresund. Den var dannet ved en sammenslutning af det statsejede, A/S Kryolith Mine og Handels Selskabets og Øresunds Chemiske Fabriker.
Firmaet hentede råstoffet kryolit i Grønland og forarbejdede det til bl.a. rengøringsmidler. Placeringen tæt på kysten var betinget af, at man nemt kunne sejle kryolitten ind til den lille havn, der hørte til fabrikken.
Kryolitfabrikken omfattede efterhånden hele firkanten mellem Gammel Kalkbrænderivej og Hjørringgade. Her ligger i dag bebyggelsen Charlottegården og kontorbygningerne i C. F. Tietgens Have.
Kryolitfabrikken flyttede fra Østerbro i 1990.
På hjørnet af Hjørringgade lå fra 1881 en såkaldt retifikationsanstalt, der blev oprettet af De Danske Spritfabrikker. Tidligere havde spritfabrikken Fortuna ligget her, og gav navn til Fortunagade, der senere skiftede navn til Århusgade.
Ved kysten var der en havn, hvor skibe kunne losse råsprit i land. I 1956 flyttedes anlægget til Raffinaderivej på Amager.
I 1919 opførtes en kontorbygning for Nordisk Konservesfabrik på hjørnet af Århusgade. Den blev tegnet af arkitekten Hans Dahlerup Bertelsen.