Vejen har navn efter et vangehus – en bolig for en opsynsmand – der lå på hjørnet af Vangehusvej og Strandvejen.
Huset fungerede også som traktørsted. Det blev revet ned omkring 1950 og på stedet ligger en nyere etagebebyggelse fra 1959.
Vangehusvej er anlagt omkring 1900.
Vangehusvej 6 er et af kvarterets sjældne, nyere huse. Det er tegnet af arkitekten Tyge Lyneborg (1946 – ) i 1982 og regnes for ét af det første villabyggerier i den postmodernistiske stil i Danmark.
Vangehusvej 12 (herunder) er tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928).
Valdemar Schmidt (1864-1944) var arkitekt for professor Erik Pontoppidan, der fik opført Vangehusvej 15. Huset er fra 1906.
Arkitekten Helge Bojsen-Møller (1874-1946) fik i 1913 opført sit eget hus på Vangehusvej 17. Huset er i dag ombygget.
På Vangehusvej 19 ligger en villa (herunder), der blev opført for billedhuggeren August Hassel. Arkitekten var også her Andreas Clemmensen.