Polyteknisk Læreanstalt blev oprettet i 1829 af fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) for at kunne uddanne ingeniører.
Efter frigivelsen af Københavns gamle voldterræn til bebyggelse i midten af 1800-tallet, flyttede en række offentlige institutioner ud på Østervold og Polyteknisk Læreanstalt kom til at ligge i kanten af Botanisk Have på samme måde som Københavns Observatorium, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Laboratorium.
Polyteknisk Læreanstalts bygningskompleks ved Sølvtorvet på hjørnet af Sølvgade og Øster Farimagsgade er opført i årene 1886-1890 og tegnet af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818-1902).
Tidligere havde læreanstalten haft til huse i Københavns Universitets bygninger i Studiestræde og Sankt Peders Stræde i det indre København.
Anlægget på Østervold bestod var fra starten trefløjet. De to store fløje rummede uddannelsen til de to linier: Kemiingeniører og fysiske ingeniører. Imellem dem lå en fløj med boliger til professorerne og ud mod Sølvgade en lav portbygning.
På billedet herover ses Polyteknisk Læreanstalt fra Botanisk Have. Den lave bygning til højre er formentlig maskinhallen, hvor der kunne udføres forsøg med f.eks. elektromotorer.
Omkring århundredeskiftet var der stor efterspørgsel efter ingeniører, og læreanstalten fik hurtigt brug for mere plads til at uddanne dem.
Særligt var der behov for uddannelse af elektroingeniører, og derfor blev anstalten allerede i 1904-1906 udbygget med en fløj mod syd langs Øster Farimagsgade (herunder).
Den blev tegnet af arkitekten Johan Emil Gnudtzmann (1837-1922), der var elev af Herholdt, og fulgte hans stil i tilbygningen, som dog ikke blev helt så rigt dekoreret.
Mange af de studerende ved læreanstalten fik bolig i Hagemanns Kollegium i Kristianiagade lidt længere mod nord på Østervold. Det var grundlagt af anstaltens direktør, G. A. Hagemann.
Efter nogle årtier var der igen pladsmangel og fra 1929 opførte man et helt nyt byggeri ved Øster Voldgade. Det blev tegnet af arkitekten Carl Oluf Gjerløv-Knudsen (1892-1980). Læreanstalten skiftede nu navn til Danmarks Tekniske Højskole og de færdiguddannede kunne kalde sig civilingeniører.
I 1960’erne flyttedes hele ingeniøruddannelsen til Lundtofte nord for København og har nu navnet Danmarks Tekniske Universitet (DTU).