Broen blev opkaldt efter kong Christian den 9.’s dronning Louise og indviet i 1887.
Siden 1500-tallet har der været en vejforbindelse fra Københavns indre by til Nørrebro, på det sted hvor broen ligger i dag.
Midt i 1600-tallet nævnes Peblingebroen som vejforbindelsen fra Nørreport ud af byen. Broen var i lang tid den eneste forbindelse over søerne.
Da Nørrebro udviklede som bydel i 1800-tallet og trafikken over broen voksende, blev der behov af udvide den.
Den nye bro blev tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907). En anden arkitekts forslag om en overdækket bro med forretninger, blev ikke realiseret.
Den nye bro var sammen med de herskabelige ejendomme på Søtorvet en understregning af det storbypræg København fik efter voldenes nedlæggelse i anden halvdel af 1800-tallet.
I anlægget på østsiden af broen står to afstøbninger af romerske skulpturer, der viser hhv. floderne Nilen og Tiberen.
De blev opstillet i 1897 og 1901 som en gave fra Albertina-legatet.
Fire store flagstænger på vældige stenfundamenter, prydet med Københavns våben, markerer at broen er porten til Nørrebro.
