Ørstedsparken blev anlagt på det tidligere voldterræn i årene 1876-1879. En del af voldgraven blev til den sø, der optaget en stor del af parkens areal.
Over søen blev der lagt en bro, som genbrugtes fra Nørreport, hvor den i nogle år førte over det “gab”, der opstod, da porten blev nedlagt. Broen gjorde det muligt at passere på toppen af volden henover gabet, og dens navn – Frederik den 7.’ bro – skyldes formentligt, at kongen brugte den på sine rideture rundt om byen.
Den tidligere Hahns Bastion, indgik i parken som en høj, der ligger ud mod Nørre Voldgade.
Planen til parken blev udført af landskabsarkitekten H. A. Flindt.
Parken er opkaldt efter de to brødre, H. C. Ørsted og A. S. Ørsted. Når der ikke er forbogstaver med i parkens navn, skyldes det at man med navnet ville hædre begge de to brødre:
Hans Christian Ørsted (1777-1851) var naturvidenskabsmand og især kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen, og hans bror, Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) der var embedsmand og politiker og blev statsminister i 1842.
I den nordvestlige del af parken står Vilhelm Bissens (1836-1913) statue af Anders Sandøe Ørsted (herover). Den blev opstillet i 1902.
På en central plads i parken, på den tidligere Hahns Bastion, står en statue (herunder) af Hans Christian Ørsted omgivet at tre norner. Den er udført af billedhuggeren J. A. Jerichau (1816-1883) og opstillet i 1876. Monumentet blev rejst efter en folkeindsamling.
Ved søen står et monument for skolelederen Nathalie Zahle, der grundlagde Zahles Skole ved Nørre Voldgade. Monumentet er udført af billedhuggeren Ludvig Brandstrup (1861-1935) og viser fru Zahle (stående) og en lærer, der holder en elev i hånden. Statuen var den første i København, der viser en kvinde, som ikke er af adelig eller fyrstelig herkomst.
Einar Utzon-Frank (1888-1955) har udført statuen af billedhugger-kollegaen Bertel Thorvaldsen (herunder). Den er opstillet i parken i 1954. Over Thorvaldsen svæver den bevingede ånd Genius.
I Ørstedsparken er opstillet en del afstøbninger af ældre, klassiske statuer. De er skænket af brygger Carl Jacobsens Albertina-legat.
Herunder f.eks. “Den Belvederiske Apollon”, som blev opstillet i 1886.
