Spring til indhold

Rørholmsgade

Gaden er opkaldt efter ejendommen Rørholm, der lå her. Det var et landsted, som også blev drevet som gartneri.

Navnet kan været hentet fra en ø eller holm i kanten af søen, som har været bevokset med tagrør.

Rørholm. Tegning af Johannes Wilhelm Zillen (Det Kgl. Bibliotek).

Rørholms sidste ejer var grosserer Th. Weber, der udstykkede dens jorder. Han foreslog vejnavnene i området, og Webersgade blev opkaldt efter ham.

Udsnit af Thor Brandts kort over København, 1858. (Københavns Stadsarkiv).

Ud mod Øster Søgade ligger den herskabelige ejendom Rørholm. Den er tegnet af arkitekten Alfred Råvad (1848-1933), og opført omkring 1884.

Ejendommen Rørholm. Foto af Fritz Bentzen, 1904 (Københavns Museum).

I dag er gaden hjemsted for mange kunstnere, som har sluttet sig sammen i Kunstnergaden Rørholmsgade.