Siden middelalderen har der ligget en kilde med helbredende vand i skrænten ud for Tisvilde landsby.
Hvem Helene egentlig var, ved man ikke. Sagnet siger, at hun var en svensk adelskvinde, der var blevet dræbt og kastet i havet. I hvert fald blev hendes lig fundet af de lokale bønder på stranden, og på stedet sprang kilden frem.
Den blev et valfartssted, hvor tusinder af mennesker søgte til. Især Sankt Hans Aften og to andre sommeraftener, mente man at vandet havde en særlige kraft, så de var de meste søgte. Overnattede man ved kilden, blev virkningen ekstra stærk.
Kildens vand løber ud i et kar, hvorfra man kunne drikke vandet. Herfra blev vandet ledt videre til et andet kar, hvor syge kunne bade deres dårlige lemmer.
At vandet havde sin virkning, vidner de mange efterladte krykker og proteser ved kilden om.
Kong Christian den 4. fik leveret vand fra kilden, og lod den sætte i stand i 1637.
Lidt inde i land ligger Sankt Helene Grav. Sagnet fortæller, at liget af Helene blev begravet her, men det er ikke rigtigt. Sten og rester af et fundament på stedet stammer fra et kapel, der lå her i middelalderen. Formentlig har det fungeret i forbindelse med kilden ved stranden og betjent de mange valfartende.
I Tisvilde landsby står en gammel kildeblok, der blev brugt til indsamling i forbindelse med kilden. De valfartende kunne kaste mønter i blokken, og gaven var med til at fremme deres helbredelse.
Tæt ved Sankt Helene Kilde ligger Helenekilde Badehotel. Det er indrettet i en sommervilla opført af højesteretssagfører Frederik Vilhelm Grüner (1844-1930) i 1898. Få år efter blev det dog omdannet til badepensionat.
