Øresundsvej og Frankrigsgade var hovedgaderne i Sundbyøster landsby. Vejen gik allerede i 1700-tallet helt ud til kysten, men har næppe haft sit nuværende navn. Kortet herunder er fra 1794 (nord er nedad) og man ser de tætliggende gårde i landsbyen.
Ved Øresundsvej lå én af Amagers småskove, de såkaldte remiser. De var plantet, for at vildtet havde et sted at søge hen, og så blev jagten på det lettere.
Remisen lå, hvor Lergravsparken er i dag, og der er bevaret en del af stendiget, som omgav den lille skov.
Ved Øresundsvej lå indtil 1942 Røde Gård. Den kaldtes også Svanelejegård, fordi man mener, at den i 1600- og 1700-tallet blev brug af kongen under svanejagter.
Gården var også den kendt under navnet Dyvekes Gård, fordi man mente, at kong Christian den 2.’s elskerinde havde boet her. Der er dog ikke belæg for, at Dyveke har haft noget med gården at gøre.
Gården, der muligvis stammer helt tilbage fra 1500-tallet, bestod af rødkalkede bindingsværkslænger ud mod vejen og et to-etages stuehus, der lå lidt tilbagetrukket. Til gården hørte en stor, parklignende have med en fiskedam. Formentlig fungerede Røde Gård som lyst- eller jagtgård og i årene 1781-1788 blev Tårnby Birketing holdt her.
Det var planen, at Røde Gård skulle genopføres på Frilandsmuseet, men det blev aldrig til noget. Til gengæld blev den nuværende boligbebyggelse Rødegård, opført på det sted, hvor den lå.
I forbindelse med Røde Gård lå beværtningsstedet Røde Kro og her blev Røde Kro Teater etableret i 1870’erne.
Kroen havde sin oprindelse i et beværtningssted, der siden 1660’erne havde ligget i et hus i Sundbyøster. Efterhånden blev kroen til et udflugtssted for københavnere og der kom forlystelser som karruseller og skydetelte i haven.
Her var også underholdning af forskellige skuespillere, og med tiden blev stedet indrettet som et egentligt teater. Den mest populære forestilling hed “Sjuske-Dorthe”, og den blev jævnligt opført lige indtil teatret lukkede i 1961.
Ud mod Øresundsvej havde kro og teater en karakteristisk portbygning. Ved siden af porten lå et sprøjtehus, og det fortælles at kroholderen skænkede det til kommunen, mod til gengæld at få bevilling til at holde kroen åben om natten, når der var ildebrande.
Øresundsvej har endnu enkelte bygninger, der fortæller om vejens gamle funktion som landsbygade. På Øresundsvej 55 ligger den tidligere Dyvekes Kro, der er resterne af den østligste gård i Sundbyøster (det lille røde hus herover).
I årene efter 1900 fik Øresundsvej efterhånden etageejendomme på begge sider, og på sydsiden etablerede flere byggeforeninger sig, f.eks. ved Sixtusvej og Rialtovej.
På tegningen herover, som er et salgsprospekt for udstykningerne, ses den sparsomme men voksende bebyggelse omkring 1905. I det fjerne skimter man et par fabriksskorstene.
I den vestlige ende af Øresundsvej ligger Øresundsvejens Skole, der åbnede i 1892, men havde flere forgængere i området.
Øresundsvejs østlige del var tidligere præget af større industrivirksomheder.
Her lå fra omkring 1916 Nielsen & Winthers Maskinfabrik, der bl.a. fremstillede flyvemaskiner.
I 1920 blev bygningerne overtaget af Vølunds Fabrikker, der oprindeligt havde haft til huse på Blegdamsvej, men samlede produktionen på det østlige Amager, hvor der var god plads. Vølund producerede bl.a. kedler, motorer og ventilationsanlæg.
På hjørnet af Strandlodsvej ligger stadig Nordiske Mekaniske Værksteders bygninger (billedet herover), der i dag er indrettet til boligformål. Det var arkitekten Jens Landbo-Berthelsen der tegnede fabrikken i årene fra 1910 og frem.
I den østligste ende af Øresundsvej krydsede Amagerbanen vejen og her lå Øresundsvej Station. Ved banens åbning i 1907 var der nok kun får passagerer til togene herude, men efterhånden som det østlige Amager blev udbygget, fik stationen stor betydning.
Stationsbygningen er i dag forsvundet, men genopføres på Frilandsmuseet i Lyngby, som eksempel på en typisk dansk landstation. Stationen lå præcis der, hvor metroens Øresund Station ligger i dag.