Mange gader i denne del af Amager har navne efter stater eller fyrstendømmer i Europa.
Indtil 1927 hed gaden Venusvej.
Vejen er formentlig anlagt kort efter 1900. Den gik oprindeligt kun fra Holmbladsgade til Donaugade.
Bebyggelsen på gadens vestlige side indgår i Bellevue-kvarteret (som er beskrevet under Østrigsgade).
På den modsatte side lå der tidligere forskellige mindre virksomheder.
I Polensgade 25 lå fra midten af 1930’erne P. Wulff’s Cigarfabrik. Bygningen eksisterer ikke mere.
På hjørnet af Serbiensgade lå lædervarefabrikken Unica. Heller ikke denne virksomhed findes længere.