Spring til indhold

Strickersvej

Flere veje i denne del af Amager har navne efter de forsvarsværker, der tidligere var på øen.

Strickersvej har sit navn efter Strickers Batteri, der lå ved Raffinaderivej, og var opført i 1801 som værn mod angreb på København under englandskrigene.

Batteriet var opkaldt efter premierløjtnant Justus Alexander Stricker (1775-1841).

Strickersvej er anlagt omkring 1910.

På østsiden ligger karréen Søndergården (herover), der er opført i 1930.

På Strickersvej ligger Amager Bios bygning (herover) fra omkring 1940. Den fungerede som biograf indtil 1986. I dag bruges bygningen som kulturhus og koncertsal.