Tidligere var Kastrupvej den primære vejforbindelse til det sydlige Amager. Vejen gik tæt forbi landsbyerne Kastru og Maglebylille.
I 1770’erne gennemførtes et storstilet projekt, der skulle forbedre hovedvejene, der gik fra København og ud i landet. Derfor anlagdes den nuværende Amager Landevej, som var færdig i 1776.
Vejen udgik fra Christianshavn og fulgte en lige linje fra nord til syd på Amager. Vejen fulgte – det forløb, som vi i dag kender som Amagerbrogade indtil grænsen til Tårnby. Herfra hedder den Amager Landevej.
Vejen gik direkte til Store Magleby landsby, hvor den ved kirken slog vejen et sving og fortsatte til Dragør.
Ved vejen blev der rejst tre milepæle, der markerede henholdvis 1, 1½ og 2 mil fra Købehavn. Milepælene eksisterer, selvom stenen vd Store Magleby er flyttet et par gange.
Ved lufthavnens udvidelse i 1958-59 blev det nødvendigt at føre trafikken ad en ny vejføring via Englandsvej til Store Magleby. Samtidig blev Amagerbanen nedlagt fra Kastrup til Dragør.
Her ligger den navnkundige Flyvergrillen, der er et yndet sted for flyspottere.
Amager Landevej blev afbrudt ved Tømmerup Station og ender idag blindt.
Amager Landevej starter ved kommunegrænsen mellem Tårnby og København.
Egentlig går grænsen tværs gennem et supermarked på hjørnet af Willumsvej, men ikke langt derfra har en privat villa fået navnet “Grænsen”.
I villaen boede arkitekten Peter Jacobsen Backer (1863-1940), som formentlig har tegnet den til sig selv.
Hvor >Store Krog ligger i dag, lå tidligere Kastrup Mølle. Den var grundlagt i Kastrup landsby omkring 1700, men efter en brand i 1807 blev den flyttet ud til landevejen.
Møllen malede korn indtil 1920’erne, hvor bygningerne blev overtaget af Novus Maskinsnedkeri. Møllebygningen blev nedrevet i 1960’erne.
Omkring >Gammel Kirkevej lå Ny Kro. Den bestod indtil 1966, hvor den blev revet ned.