Om navnet Kalvebod: Se nærmere i artiklen om Kalveboderne.
Oprindeligt gik Amagers vestkyst omtrent i kanten af Ørestad. Kortet herover fra 1843 viser kystlinjen.
Under 2. Verdenskrig gik man i gang med et omfattende inddæmningsarbejde, hvor omkring 2.500 hektar nyt land blev indvundet.
En ca. 13 kilometer lang og fire meter høj dæmning gjorde det muligt at tørlægge den tidligere havbund.
Arbejdet blev indledt i 1939 og afsluttet i 1943. Jorden til dæmningsbyggeriet kom bl.a. fra udgravningen af en sejlrende gennem Kalveboderne.
To pumpestationer (Søndre Pumpestation ses herover) og et net af kanaler på op mod 100 kilometers længde sørger for, at det inddæmmede område holdes tørt.
Inddæmningen “opslugte” de små holme, der tidligere lå i Kalveboderne, f.eks. Koklapperne og Svenskeholmen.
Svenskeholmen lå tæt på Kalvebodbroen og har i dag givet navn til Svenskeholmvej, der går tværs over fælleden.
Det var på baggrund af krisen i 1930’erne og den høje arbejdsløshed, at Folketinget i 1933 vedtog det såkaldte Kanslergadeforlig (fordi det blev indgået i lokaler i Kanslergade i det indre København), at man iværksatte foranstaltninger mod ledigheden.
Som en konsekvens af forliget, foreslog ingeniør Ulrik Pedersen i 1934 Arbejdsløshedsrådet at igangsætte det store inddæmningsprojekt på Amager. Han beregnede, at det kunne give arbejde til 500-600 mand.
Folketinget bevilligede 12 millioner kroner til projektet – et beløb, der i dag ville svare til omkring en halv milliard kroner. Finaniseringen kom bl.a. ved at sælge Statens arealer på Amager Fælled, der ikke længere blev brugt af militæret.
Efter tyskernes besættelse af Danmark i 1940, blev det desuden et formål med beskæftigelsesprojektet, at undgå at danske arbejdere blev sendt til tvangsarbejde i Tyskland.
Arbejdet med inddæmningen foregik ikke kun med maskiner, men også med skovle, trillebøre o.lign.
Det inddæmmede areal blev stillet til rådighed for Forsvaret, der fra 1957 brugte det som øvelsesterræn.
I begyndelsen blev det brugt til øvelser med langtrækkende artilleri, men selv om arealet var vidtstrakt, slog pladsen med tiden ikke til, fordi artillerisystemerne var i stand til at skyde længere og længere.
Også hensynet til trafikken fra Københavns Lufthavn betød, at skydeterrænet allerede fra 1965 kun kunne bruges til øvelser med mindre kanoner og håndvåben.
På Kalvebod Fælled kan man endnu flere steder se de kunstigt anlagte høje, der blev brugt til observation af granaternes nedslag. Højene har stadig navne fra militærets tid, f.eks. Granathøj og Ottehøj.
Andre steder vidner rester af betonkonstruktioner (herunder) om militærets tilstedeværelse.
Indtil 1984 var fælleden sammen med Amager Fælled (der ligger nord for Vejlands Allé) militært øvelsesområde. Herefter blev arealerne gradvist åbnet for publikum, men på grund af ueksploderet ammunition var det ikke muligt at færdes alle steder.
I 1952 blev den sydvestlige del udlagt som fuglereservat. Der var et stigende folkeligt pres for at få hele Kalvebod Fælled fredet, og i 1972 indledte Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag. Den resulterede i, at hele fælleden blev fredet i 1990.
Fredningen var også et forsøg på at undgå en bebyggelse af fælleden, som der politisk var stillet forslag om.
I 2012 blev diget forhøjet til næsten seks meter.
I dag er fælleden et naturområde, der har en udstrækning på to gange så stor som Jægersborg Dyrehave nord for København. En del af arealerne bruges til kreaturgræsning.
Der har dog indtil 2010 været begrænsninger i adgangen visse steder, pgra. ueksploderet ammunition. Hele den sydvestlige del af området er stadig lukket for publikum, fordi her er fuglereservat.
På den sydøstlige del af Kalvebod Fælled vokser der en birkeskov. Den er ikke plantet med vilje, men sået af frø, som blev båret med vinden hertil fra svenske birketræer. Vi har altså et lille stykke Sverige på Amager!
Skoven opstod allerede i 1950’erne på det inddæmmede område og hedder “Pinseskoven”, fordi det var her en opsynsmand hvert år holdt pinsefrokost med familien mellem birketræerne.
Det er planen, at pinseskoven får lov at blive urørt, så den ikke vedligeholdes. Der betyder f.eks. af udgåede træer får lov at blive liggende.