Gaden var den en af de to nord-vestgående gader i Tårnby landsby. Den østlige gik omtrent, hvor Englandsvej går i dag.
Tidligere hed den del af Vestre Bygade, som løber ud mod Englandvej Krostræde, fordi der i ejendommen Vestre Bygade 11 (billedet herover) i begyndelsen af 1800-tallet var en høkerbutik, som også havde udskænkning.
Nabohuset på Vestre Bygade 11 kaldes Hallinggården (herover), efter degnen Michael Halling, der boede her. Han døde i 1787, mens huset var under opførelse.
Hallinggården blev fredet i 1888 som én af de bedst bevarede ejendomme i Tårnby. Mens Øresundsforbindelsen blev bygget, havde konsortiet bag lokaler i gården. I dag er her privat beboelse.
Tinggården, der ligger Vestre Bygade 20, er en velbevaret gård fra 1700-tallet. Her boede birkedommeren, og derfor holdt Tårnby Birketing sine retsmøder på gården fra 1788 til 1793.