I denne del af Valby er gaderne opkaldt efter danske forfattere.
Emil Aarestrup (1800-1856) var uddannet læge, men blev kendt for sine romantiske digte.
Aarestrupsvej blev anlagt omkring 1920.
Mellem Aarestrupsvej og Toftegårds Allé ligger Kjøgegården, der blev tegnet af arkitekten Rolf Schroeder (1872-1948) i 1921.
Bebyggelsen Aarestrupgaard mellem Aarestrupsvej og Overskousvej er opført af en boligforening i 1924.