Bryggeriet blev grundlagt i Brolæggerstræde i Københavns Indre By i 1826.
Her videreførte i 1835 Jacob Christian Jacobsen (1811-1887) den ølproduktion, hans far havde startet. Den unge brygger havde ambitioner om at lave øl af højere kvalitet, end man normalt kunne få, og fulgte derfor forelæsninger ved Polyteknisk Læreanstalt, for at blive klogere på de kemiske processer i ølbrygningen.
.Jacobsen var flere gange i Tyskland for at studere bryggeteknik, og bragte en ølgær med hjem, som gav hans bajerske lagerøl succes.
Øllet blev lagret i en nedgravet kælder i Nørrevold, hvor Ørstedparken ligger i dag. I det indre København var der dog ikke plads til den voksende ølproduktion, så Jacobsen så sig om efter et sted med plads til at anlægge en stort bryggeri.
Han fandt stedet på Valby Bakke, hvor der var rigelig forsyning med godt vand. Her passerede jernbanen mellem København og Roskilde, så der var muligheder for transport.
Jacobsen gav bryggeriet navnet Carlsberg efter sin søn, Carl Jacobsen (1842-1914).
Carl Jacobsen kom med i virksomheden, men far og søn blev efterhånden uenige om bryggemetoderne. Derfor anlagde Carl Jacobsen i 1881 sit eget bryggeri, Ny Carlsberg, ved siden af faderens virksomhed, som nu fik navnet Gamle Carlsberg.
I mange år var de to bryggeriet helt adskilte, og havde endda et plankeværk imellem. Først efter J. C. Jacobsens død, blev de slået sammen og drevet under navnet Carlsberg-Bryggerierne.
Både J. C. Jacobsen og Carl Jacobsen var kunstinteresserede, og det afspejles i arkitekturen på bryggeriet. Mange af industribygningerne er tegnet af tidens bedste arkitekter og overdådigt udsmykkede.
Gamle Carlsberg
Bryggeriets første bygninger ved Gamle Carlsberg Vej blev tegnet af J. C. Jacobsen selv, sammen med arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871).
J. C. Jacobsen tegnede også sin egen villa, der lå på fabriksområdet (billedet herunder). Den var stærkt inspireret af klassiske, italienske villaer og havde væksthuse og en stor have.
Til villaen blev der opført flere væksthuse, hvor der også blev udstillet kunstværker, bl.a. af Bertel Thorvaldsen (billedet herunder).
Efter bryggerens død blev villaen stillet til rådighed som æresbolig for en kunstner eller videnskabsmand. Én af dem var fysikeren Niels Bohr, der i Carlsbergområdet er mindet i navnet Bohrsgade.
Carl Jacobsen fik i 1871 lov at drive en del af faderens bryggeri, det såkaldte Alliancebryggeri. Fra 1880’erne opførte han sine egne bygninger og drev Ny Carlsberg helt adskilt fra faderens Gamle Carlsberg.
Ny Carlsberg
Brygger Carl Jacobsens fabriksbygninger blev ganske usædvanlige. De ældste blev tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907) og de lidt senere af arkitekten Vilhelm Klein (1835-1913).
“Det grå hus” (billedet herover), der ligger ved Ny Carlsbergs hovedindgang på vejen Bag Elefanterne, var oprindeligt en villa, tegnet af arkitekten L. A. Winstrup (1815-1889).
Den blev indrettet til administrationsbygning og laboratorium og bygget sammen yderligere en bygning, som arkitekten Hack Kampmann tegnede i 1901 .
Portbygningerne, der er rejst over den gennemgående vej i fabriksområdet, var rene kunstværker, samtidig med at de havde en praktisk funktion.
Den såkaldte dipylonport (herunder) er egentlig et magasin for malt til ølproduktion, men er rigt udsmykket. F.eks. er virksomhedsjeren og hans hustru afbildet i en frise sammen med fabrikkens ledende medarbejdere – og en enkelt bryggeriarbejder. Bygningen er også forsynet med et klokketårn.
Stilen var historicistisk, dvs. at der i byggeriet blev lånt elementer fra ældre stilarter. De overdådige udsmykninger er helt usædvanlige for danske industribygninger, og vidner om at bryggeriet var en god forretning, hvor man havde råd til ekstravagant byggeri.
Et smukt dekoreret tårn, tegnet af arkitekten Hack Kampmann, markerer indgangen til Ny Carlsberg fra vest. Tårnet har en rent praktisk funktion som beholder for ølgær.
Brygger Carl Jacobsen var åbenbart glad for elefanter, og lod sig inspirere af en plads i Rom, hvor det store dyr bærer en obelisk på sin ryg.
Han lod arkitekten Vilhelm Dahlerup designe en portbygning, hvor hele fire elefanter bærer et tårn, der både fungerede som vandtårn og kornsilo. To af dyrene bærer et dækken med et hagekors, der var bryggeriets varemærke – indtil 1940’erne, hvor det gamle tegn på lykke og håb blev forbundet med nazismen.
Elefantporten stod færdig i 1901. Næsten 60 år senere lancerede Carlsberg en særlig elefantøl, der næsten var lige så stærk som elefanterne.
Lige som sin far, fik Carl Jacobsen opført en privat villa på fabriksområdet (billedet herover). Den blev bygget 1891-92 og rummede ligesom faderens en kunstsamling. Samlingen blev grundstammen i Ny Carlsberg Glyptotek.
Carlsbergbyen
Fra 2008 blev produktionen af øl og sodavand flyttet til Jylland, og udover specialøl o.lign., bliver der ikke brygger øl i Valby længere.
I stedet bliver området udviklet med bl.a. nybyggede boliger, men mange af de ældste industribygninger omdannes til andre formål.
Det nye bykvarter har fået navnet Carlsberg Byen og kommer, når det er fuldt udbygget, til at rumme ca. 3.000 boliger.
Bydelen har fået sin egen S-togsstation, der naturligvis har fået navnet Carlsberg. Stationen har erstattet den tidligere Enghave station.
Se mere om Carlsberg-området under disse steder: Bag Elefanterne, Bryggernes Plads, Bryggerhesten, Gamle Carlsberg Vej, Ny Carlsberg Vej, Pasteursvej, Bohrsgade, J. C. Jacobsens Gade.