Spring til indhold

Vibeholmen

Vejen er opkaldt efter et gammelt navn på en mark i området. Måske har der boet viber her?

Vibeholmen var nok tænkt som en forlængelse af >Nystedvej. Vejen blev projekteret omkring 1915.

Ved Vibeholmen ligger Ålholm Skole. Den blev opført omkring 1935 efter tegninger af arkitekterne Helge Holm (1891-1973) og Søren Christian Larsen (1886-1973). I begyndelsen hed den Skolen ved Skellet.

I skolens gård står en skulptur, der fungerer som drikkebrønd. “Løvebrønden” er udført af billedhuggeren Mogens Bøgild (1901-1987).