Gaværksvej har navn efter Vestre Gasværk, som den førte ned til.
Hvor der tidligere havde ligget reberbaner, der strakte sig fra Vesterbrogade og ned til kysten ved Kalveboderne, blev der i 1800-tallet etableret et gasværk.
Forbindelsesvejen kaldte til at begynde med blot Gasvejen.
For at skabe ordentlige adgangsforhold til værket, blev Gasværksvej anlagt i en større bredde, end gader normalt havde. Gaden førte helt ned til kysten ved Kalvebod Brygge, hvor gasværket havde sin egen havn.
På hjørnet af Istedgade (Gasværksvej 25-27) ligger Skomager-Svendebroderskabets Stiftelse.
Skomagerstiftelsens bygning blev opført i 1858-1859 og var én af de første, der blev opført i kvarteret syd for Vesterbrogade. Stiftelsen rummede 31 lejligheder, der blev stillet til rådighed for skomagersvende og deres enker.
Lavet ejede bygningen indtil 1953. Efter at have stået tom i en årrække, var det blevet besluttet at rive den ned, men i stedet blev den bygningsfredet og dermed bevaret for eftertiden.
Bygningen er tegnet af arkitekten Carl Ferdinand Rasmussen (1831-1903) og har en meget usædvanlig snoet skorsten på taget. Bygningen er fredet.
Gasværksvejens Skole (herover) er tegnet af arkitekten Hans Jørgen Holm (1835-1916) og indviet i 1880. En nyere tilbygning er fra omkring 1970.
Skolen havde fra starten plads til 1.000 elever. I dag er der omkring halvdelen. Skolen fik i 1967 en udvidelse, som arkitekten Hans Chr. Hansen stod for.
Mellem Gasværksvej 10 og 12 går en passage (herover), der tidligere gik helt igennem til Eskildsgade. Passagen har formentlig aldrig haft en navn, men har skabt adgang til den lange karre i nr. 12 samt flere baghuse og små virksomheder.
