Pladsen er opstået ved sanering af kvarteret mellem Dannebrogsgade og Saxogade. I 1880’erne anlagdes Estlandsgade, men først i 1970’erne kom Letlandsgade til.
Det tredje af de tre baltiske lande, Litauen, fik så pladsen opkaldt efter sig i 1994.
Tidligere gik Revalsgade mellem Estlandsgade og Sønder Boulevard, men den er nu helt forsvundet. Reval er et tidligere navn for Estlands hovedstad Tallin.
Litauens Plads er en såkaldt “lommepark” og er anlagt af landskabsarkitekten Preben Skaarup.