Flere veje på Vesterbro har navne efter fremtrædende personer fra den danske middelalder.
Saxo Grammaticus (1160-ca. 1208) var historiker og krønikeskriver.
Gaden var én af de tidligst anlagte på Vesterbro og fik sit navn i 1867. Husene her lå tæt og lejlighederne var små og usunde.
En optælling fra 1950 viste, at der alene i ejendommen Saxogade 17-19 boede 212 personer – heraf var de 69 børn.
I Saogade startede det første af mange saneringsprojekter på Vesterbro.
Mere end 6.000 beboere skrev under på protest til Københavns Borgerrepræsentation, som satte gang i nedrivning af karréen mellem Saxogade og Westend.
I dag ligger det grønne område Saxopark på stedet. Den deler nærmest gaden over i to dele, så den ikke længere går direkte fra Vesterbrogade til Sønder Boulevard.
I karréen mellem Saxogade, Mathæusgade og Dannebrogsgade ligger Garvergården (billedet herunder), som rummer forskellige institutioner og ældreboliger. Navnet stammer fra et garveri der tidligere lå her. Det forarbejdede huder fra køer, der blev leveret fra oplandet til salg på kvægtorvet ved Kødbyen.
I Saxogade ligger Apostelkirken.