På en sidegade mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej åbnede i 1908 en imponerende teaterbygning.
Den var tegnet af arkitekten Ludvig Andersen (1861-1927), som valgte en byggestil, der mindede en del om Det Kongelige Teaters.
Bygningen var som én af de første i København, som var opført af jernbeton. Det betød, at teatret var mere brandsikkert, end andre i byen. Desuden kunne tilskuerbalkonerne indrettes uden støttepiller, så udsynet til scenen blev bedre.
Teateret havde fra åbningen plads til 1100 tilskuere og var Københavns næststørste.
Repertoiret var gennem tiden en blanding af det klassiske og det populære. I 1991 måtte teateret dog lukke i en periode, men det blev rekonstrueret og genåbnede i 1994. Siden har repertoiret i høj grad været lagt an på populære musicalforestillinger.