Navnet skyldes, at biskop Absalon på hebræisk kaldes Axel. Tidligere kaldte man også nogen gange København for Axelstad – Absalons stad.
Men måske kan navnet også indeholde en reference til de axel-torve i andre byer, hvor der blev drevet handel fra vogne (med aksler).
Torvet blev anlagt og navngivet i 1917, da Københavns Hovedbanegård, der tidligere lå her, blev revet ned.
Passagen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade var tidligere en del af Vester Farimagsgade.
Axeltorv blev sammen med den inderste del af Vesterbrogade Københavns centrale forlystelseskvarter fra 1800-tallets slutning og frem.
Her lå tidens mest besøgte teatre og restauranter, og det var dette kvarter byens gæster der ankom med jernbanen til Københavns Hovedbanegård mødte som det første.
Restauranten Concert du Boulevard var én af byens mest populære og dens navn var et eksempel på, at man gerne ville indføre den parisiske stemning i København.
I 1882 åbnede forlystelsesstedet National, der ses på billedet herover ud mod torvet. Forlystelsesetablissementet føjede senere Scala til sit navn. I 1930’erne blev stedet ombygget, så det nu fremtrådte i funkisstil. Efter 2. Verdenskrig overtog Andelsforeningernes Varehus (ANVA) bygningen.
I slutningen af 1980’erne førtes bygningen i nogen grad tilbage til sit oprindelige udseende, og fik det gamle navn, Scala, tilbage. Nu rummede huset restauranter, biografer og diskotek. I 2015-16 var det dog slut med National-bygningen, for den blev nedrevet og erstattet af en ny bebyggelse, der har fået navnet “Axel Towers” (billedet herunder), tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg.
Navnet Axeltorv har inspireret til navngivning af den markante bygning Axelborg (herunder), der blev opført i 1920 som hovedsæde for landbrugets organisationer. Den er tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack (1878-1965) og Vilhelm Hvalsøe (1883-1958).
Ud mod Axeltorv ligger De Forenede Vagtselskabers bygning, der kendes under navnet Vægtergården (billedet herunder). Den er tegnet i 1932-33 af arkitekten Oscar Gundlach-Pedersen (1886-1960) i en meget ren, funktionalistisk stil. Tårnet er kun til pynt, og skal formentlig symbolisere vægteren, der holder udkig over byen.
Ved Axeltorv ligger én af Københavns mest farverige bygninger, Palads-Teatret, der åbnede i 1918. Den store bygning blev opført som biograf, men forinden havde det i en periode været biograf i Københavns Hovedbanegårds hal, der lå omtrent samme sted. Banegårdshallen blev revet ned, da Palads-bygningen blev opført.
Palads-Teatret blev tegnet af arkitekterne Andreas Clemmensen (1852-1928) og Johan Nielsen (1863-1952). Stilen var den såkaldte nybarok, hvor man brugte elementer fra 1600- og 1700-tallet. Indvendig fik biografen dog en kæmpemæssig trappe i italiensk renæssancestil.
Biografens sal havde fra starten plads til 3.000 tilskuere.
På bygningens tag sidder skulpturen “Ursus og tyren”, der blev udformet af billedhuggeren Kai Nielsen i 1918. Skulpturen blev forgyldt i 1949.
Bygningens atypske form skyldes den kantede grund, den ligger på. Grundens form var bestemt af Boulevardbanens forløb langs Hammerichsgade.
Palads-Teatrets farvestrålende facade skyldes kunstneren Poul Gernes (1925- ), der i 1989 fik til opgave at sætte kulør på huset.
Der har flere gange været planer om at rive bygningen ned eller bygge den om.
