Pladsen var tidligere en del af Rådhuspladsen, men fra 2014 blev arealet mellem Lavendelstræde og Farvergade omdøbt til Regnbuepladsen.
Navnet er hentet fra det regnbuefarvede flag, som er symbol for seksuelle minoriteter.
På pladsen er opstillet en talerstol, der er udformet af billedkunstneren Hein Heinsen.
Ud mod pladsen ligger bygningen opført for Kreditkassen for Husejere i København.
På den sydlige hjørne af Lavendelstræde ligger Sankt Clementhus, der blev tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack (1878-1965) og Vilhelm Hvalsøe (1883-1958) i 1920’erne.
På hjørnet af Farvergade ligger en ejendom opført 1908. Den er tegnet af arkitekterne Rogert Møller (1844-1918) og Valdemar Dan (1871-1935).