Spring til indhold

Lykkebovej

Mange veje i denne del af Vigerslev er opkaldt efter byer og lokaliteter på Sydvestfyn.

Lykkebo er navnet på en gård, der har hørt til herregården Brahetrolleborg. Gårdnavnet skal være opfundet af digteren Jens Baggesen.

Vejen fik sit navn i 1926. En del af vejen hed tidligere Højvangs Allé.

Ved Lykkebovej ligger en lille bebyggelse af de såkaldte “svenskehuse”, som er tidligere barakker fra en flygtningelejr på Kløvermarken.

Ved Lykkebovej ligger Vigerslev Kirke.